Åbningstider:

Man-Ons: 08:00-17:00
Torsdag: 08:00-18:00
Fredag: 08:00-17:00

Tidsbestilling:

Telefon: 44 91 91 44
Vagt: ring og følg vejledningen

Praktisk info:

Vi er medlem af Den Danske Dyrlægeforening

CT-scanning

Hvornår anvendes CT-scanning?

CT-scanning er en forholdsvis ny undersøgelsesmetode indenfor veterinærmedicinen.

I forhold til traditionel røntgen er det en relativ dyr undersøgelsmetode, så hvornår giver det mening at henvise til CT-scanning på Herlev Dyreklinik.

CT er især brugbart indenfor undersøgelser af:

  • Kraniet: tumores, blødninger, misdannelser,
  • Brysthulen: fx tumores, blødninger, misdannelser
  • Bughulen: Fx tumores, portosystemiske shunts
  • Skelettet: Fx knogler, rygsøjle, diskosprolapser
  • Led: Fx fragmenteret medial processus coronoideus

CT scanning på Herlev Dyreklinik af hund

Et traditionelt røntgenbillede, viser strukturer i kroppen sammenlagt, da det er en enkelt gennemlysning af dyret med røntgenstråling ned på detektorpladen. Det vil sige at et hult objekt vises som summen af væggen. Derfor kan det være svært at se hvad der ligger indeni eller i selve væggen.

Se fx dette eksempel, hvor vi har en patient der har været slinger på bagparten i et års tid. CT-scanningen viste en diskosprolaps, hvor vi ved traditionel røntgen ikke kunne erkende nogle forandringer.

Traditionel røntgen
Her ses et traditionelt røntgenbillede, hvor vi ikke har mulighed for at erkende diskosprolaps.
Diskosprolaps mediansaggitalsnit CT hund
Her ses CT-rekonstruktionen i sagittalplanet, hvor der kan erkendes en prolaberende disk.

Teknikken bag

I modsætning til traditionel røntgen, så får vi ved CT-optagelsen genereret meget tynde tværsnit af patienten. Vi arbejder med snit ned i en tykkelse på 0,5 mm. På den måde kan vi “bladre” igennem patienten. CT-scanneren præsenteres flere tusinde gråtoner efter hvor meget strålingen dæmpes. Fx ligger vand med en værdi på 0 på skalaen. Disse værdier bruger CT-scanneren til at præsentere et billede, hvor vi derved kan vælge at se på væv af en bestemt type.

Kontrast

Sammen med CT-scanneren har vi en kontrastinjektor, der lynhurtigt kan indgive kontrastvæske i blodbanen. Dette er et meget brugbart redskab i de fleste scanninger. Kontrastvæsken bliver ophobet i områder med ændret blodforsyning, hvorved vi kan få tydeliggjort strukturer eller kar der er unormale. Det kan for eksempel bruges til portosystemiske shunts.

Ekstern vurdering

Alle scanninger vurderes eksternt af veterinære diplomater i radiologi. Der laves en CT-rapport der sendes til henvisende dyrlæge. Har man et specielt ønske om vurdering af specifikke eksperter, kan undersøgelsen uploades til deres PACS.

Henvisning til CT

Kontakt klinikken på telefon 44919144 for at bestille tid. Journal kan sendes til henvisning@herlevdyreklinik.dk