Mælkekirtelkræft hos hund og kat
Kræft i mælkekirtlerne er en af de mest almindelige kræftformer hos tæver og hunkatte, og den opstår, når nogle af de mælkeproducerende kirtelceller begynder at delle sig ukontrolleret. I starten kan knuder ikke ses, men kun opdages hvis man mærker grundigt efter knuder eller hævelser i eller ved mælkekirtlerne.
Studier viser at risikoen for at udvikle mælkekirtelkræft igennem livet er op til 20-25 % hos hunhundene og 10-15 % af hunkattene.
Der findes både godartet og ondartet mælkekirtelkræft. Hos hunde er 40-50 % ondartede. Hos katte er 80-85 % ondartede. Godartede kræfttyper er ofte mere afgrænsede og spreder sig sjældent. Ondartede kræfttyper breder sig og har større risiko for at sprede sig til andre steder i kroppen.
Ved man hvorfor de får mælkekirtelkræft?
Årsagen til at de udvikler kræft i mælkekirtlerne kendes endnu ikke. Men man kender faktorer som øger risikoen:
Risikofaktorer hos hund:
- Alder; risikoen øges med alderen, hyppigst ses ved 6-10 års alderen
- Race; visse racer påvirkes oftere, herunder Boxer, Engelsk Springer Spaniel, Dobberman, Dværgpudler og Schæferhunde .
- Hormonelle status; risikoen forsvinder næsten helt hvis tæven steriliseres inden første løbetid og mindskes markant ved sterilisation mellem første og anden løbetid.
- Overvægt, især i/fra en tidlig alder.
Risikofaktorer hos kat:
- Alder; risikoen øges med alderen, hyppigst ses ved 6-10 års alderen
- Hormonelle status; risikoen forsvinder næsten helt hvis katten steriliseres inden 6 måneders alderen.
- P-piller og lignende hormonel løbetidsudsættelse øger ofte risikoen med 2-3 gange.
- Race; visse racer påvirkes oftere, herunder Siameser og British Shorthair.
Symptomer på sygdom?
Man mistænker kræft i mælkekirtlerne hvis man mærker eller ser knuder eller hævelser i en eller flere mælkekirtler. Nogle dyr vil slikke og vaske sig mere omkring de angrebne områder, nogle kan væske og få sår. Hos mange af vores dyr oplever vi ofte ikke at de virker syge eller alment påvirkede. Hvis sygdommen udvikler og spreder sig, kan de blive sløje, trætte og tabe sig.
Hvordan stiller man diagnosen?
Det er vigtigt at søge dyrlæge hurtigst muligt når du har opdaget en knude eller hævelse, også selvom dit dyr virker helt frisk og rask ellers.
Man starter oftest med at undersøge dyret helt igennem og vurdere udbredelse og dyrets almentilstand. Herefter laves plan for de relevante undersøgelser som ofte inkluderer en celleprøve/biopsi fra knude/knuder, blodprøver, urinprøver, røntgenbilleder. Prøverne bruges til prøve at ligge den bedste behandlingsplan for dyret.
Hvordan behandler man?
Når det er relevant at operere tæven, skal operation udføres hurtigst muligt efter opdagelsen af de formodede kræftknuder. Som oftest vælger man fjernelse af hele den pågældende mælkekirtelliste, hvor knuden er konstateret. I nogle tilfælde kan det kræve mere end én operation. Hvis man har konstateret en ondartet kræftform, kræver det yderligere undersøgelser for at se om der er sket spredning af kræften (metastaser). Hvis kræften har spredt sig, er prognosen ofte for dårlig, og en operation vil ikke hjælpe hunden.
Bliver mit dyr rask igen?
Dyrets fremtid afhænger både af, hvornår i sygdomsforløbet diagnosen er stillet, og hvordan sygdommen bliver behandlet. Selv en meget tidlig diagnose og behandling kan være for sent, hvor sygdommen har udviklet og spredt sig for meget.
Hvor god prognosen afhænger af mange ting og er forskellig fra dyr til dyr. Dog kan man sige at størrelsen på knuden har betydning. Jo større knude, jo dårligere prognose. Derudover afhænger prognosen af sygdommens præcise diagnose (histologiske diagnose) samt sygdomsstadiet, samt om lymfeknuder er involveret og om der ses spredning (metastaser). Nogle dyr kan have behov for særlig kræftbehandling hos en dyrlæge med specialuddannelse i onkologi (kræftbehandling).
Ved godartede knuder som er opereret bort er prognosen ofte god og risiko for at sygdommen vender tilbage lille. Ved ondartede knuder ender desværre 50-75 % af dyrene med at dø i løbet af 1-2 år som følge af spredning.
Forebyggelse af sygdom?
Hvis man ønsker at forebygge risikoen for kræft i mælkekirtlerne, er den mest sikre måde at sterilisere sit dyr i en tidlig alder. Forebyggelse af overvægt samt fravalg af p-piller er også en vigtige faktorer. Vælger man ikke at sterilisere tidligt, eller måske slet ikke sterilisere sit dyr, kan man med fordel lave en regelmæssig og grundig gennemgang af dyrets mælkekirtler. Hvis man opdager tegn på knuder eller sygdom, da vil man ofte reagere lang hurtigere og dyret vil have en bedre prognose og chance for at komme sig.
Læs flere af vores artikler her