Har du en hanhund, som agerer aggressivt mod andre hanhunde, er stresset i nærvær af tæver i løbetid, eller laver hunden overdreven urinmarkering på gåture? Så kan kastration være løsningen. Læs mere her

Bør man kastrere sin hund?

Kastrering af en hanhund giver en række fordele i forhold til adfærd, det er dog også forbundet med visse sundhedsmæssige ulemper og risici. Her får du et overblik over de forhold, du bør være opmærksom på.

 

Fordelene – Undgå drægtighed og få en roligere hund

Den hyppigste årsag vi ser til at folk vælger at få kastreret deres hanhunde er problemer med dominerende adfærd og markeringer overfor andre. Desuden kan det også give problemer med at hunden strejfer, hver gang der er tæver i løbetid i nærheden. Det kan også være et problem hvis man har en intakt hunhund derhjemme. Så er kastrering en rigtig god løsning, så din hund frit kan være social med de andre hunde.

Nogle hanhunde agerer særlig aggressivt over for andre hanhunde ligesom, at de ofte bliver urolige, når der er en tæve i løbetid i nærheden. En del af denne urolige adfærd forsvinder, når hunden kastreres. Kastrerede hanhunde har desuden mærkbart lavere risiko for at blive ramt af prostataproblemer end ikke-kastrerede hanhunde. Også hos tæver kan man opleve adfærdsændringer efter neutralisering, da den udeblivende løbetid ofte holder den fra at strejfe.

 

Ulemperne – stofskiftet nedsættes

En tydelig konsekvens af en kastration er, at hundens stofskifte ændres med op til 25%. Det betyder, at flere hunde ofte tager på. Denne ændring kan dog imødekommes ved at tilrette hundens kost, motion m.m. I nogle tilfælde har en kastrering ført til inkontinens, men disse tilfælde er ganske sjældne.

 

Vælg en dyrlæge, du er tryg ved

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en kastration er det rigtige for din hund, kan du med fordel kontakte os. Hos Herlev Dyreklinik stiller vi gerne vores erfaringer til rådighed for dig, så du er klædt godt på til at træffe en velovervejet beslutning. Du kan finde mere information om vores neutraliserende indgreb her, hvor du også kan læse mere om forskellen på kemisk kastration og kirurgisk kastration.

Læs mere om kemisk og kirurgisk kastration på her