Alle hundeejere kender til de bekymringer der følger, når ens hund viser symptomer på smerter. Halter din hund, kan det være et tegn på ledsmerter. Læs med her

Har din hund sprunget et korsbånd?

Alle hundeejere kender til de bekymringer der følger, når ens hund viser symptomer på smerter. Halter din hund, kan det være et tegn på ledsmerter. Er din hund pludselig blevet halt kan det være et overrevet korsbånd. Typisk kommer indikationerne så småt, når korsbåndet blot er slidt, hvor hunden ændrer sin løbe- og gangstil ganske lidt. Først når korsbåndet er helt revet over, vil hunden være meget halt, og det kræver ofte en operation for at undgå gigtforandringer og meniskskader.

Det er vigtigt, at hunden tilses grundigt af en ekspert for at stille diagnosen, og man tager herefter beslutningen om en korsbåndsoperation. Har hunden f.eks. dårlige hofter, eller er der også problemer med andet, kan det være for hårdt at gennemgå operation og genoptræning. Typisk anbefales dog en operation.

 

Sådan foregår en korsbåndsoperation

Korsbåndet sidder inde i knæet og er med til at holde hundens skinneben og lårben stabile i forhold til hinanden ved bevægelse. Når korsbåndet bliver revet over, mistes denne stabilitet og knæets andre strukturer kan blive skadede.

Operationen har hovedsageligt til formål at skabe stabilisering i knæet. To af de absolut bedste metoder er henholdsvis Tight Rope- og TPLO-metoden. Den førstnævnte metode foregår ved at montere et kunstigt ligament på hundens lårben samt skinnebenet med henblik på at stabilisere knæledet. Ligamentet sidder på ydersiden af knæet, hvor det naturlige korsbånd sidder inde i knæet. Dette giver en lille løshed i forhold til det naturlige knæ og kan nogle gange give gigtforandringer.

Den metode, der i dag anses som værende den bedste, er TPLO-metoden. Den er lidt mere invasiv, da dyrlægen simpelthen ændrer anatomien i knæet, men er den metode der over tid giver færrest problemer. Det sker ved at skrue en metalplade til ledet. I nogle tilfælde er det endda nødvendigt at erstatte korsbåndet med en sutur.

 

Genoptræning er en afgørende del af behandlingen

Det er afgørende for en hund, der har gennemgået en korsbåndsoperation at indgå i korrekt genoptræning. Med operationsmetoderne beskrevet ovenfor kan man nemt glemme, at genoptræningen er afgørende – simpelthen fordi, at hunden typisk ikke udviser tegn på smerter mere. Det er dog helt afgørende for hundens velvære på sigt, at den indgår i et tilrettelagt genoptræningsprogram. Ofte vil det nedsætte behovet for smertestillende medicin, og perioden efter operationen vil være meget kortere. Vi kan tilbyde genoptræning sammen med korsbåndsoperationen.

 

Rådgivning, operation og genoptræning af eksperter

Hos Herlev Dyreklinik stiller vi gerne vores ekspertise til rådighed for dig, hvis du har mistanke om slid eller skader på din hunds korsbånd. Efter en grundig inspektion, foretager vores dyrlæger en stabiliserende korsbåndsoperation på din hund, hvis det findes nødvendigt. Efterfølgende sætter vi dig gerne i kontakt med en fysioterapeut med henblik på at opnå det bedst mulige genoptræningsforløb, eller du kan bruge vores egen service.

Læs mere om korsbåndsoperationer til hunde her.