Neutralisering af Kat

Ved at lade din kat neutralisere, vil den strejfe langt mindre og der vil derved opstå færre territoriale slåskampe med andre katte, som ofte medfører sår og bylder. Færre slåskampe mindsker også risikoen for, at katten bliver smittet med sygdomme som fx FIV/FeLV (katte-aids/-leukæmi). I sidste ende får du en roligere kat med bedre mental velfærd. Læs mere her…

Fordele ved sterilisere hunkatte:

– Forebyggelse af drægtighed og undgår dermed uønskede killinger.
– Mindsker antallet af herreløse killinger.
– Uønsket seksualadfærd – man undgår en masse løbetider med brunstsymptomer.
– Mindre risiko for tilskadekomst som følge af kønsdrift.
– Stopper spredningen af arvelige lidelser.
– Ingen risiko for livmoderbetændelse og cyster i æggestokkene.
– Mindsket risiko for kræft i vagina og brystkirtler (risikoen for at udvikle brystkræft er mindre, hvis katten steriliseres inden for det første leveår).

 

Fordele ved kastrere hankatte:

– Mindsket risiko for tilskadekomst som følge af kønsdrift (bidsår, bylder og virusinfektion).
– Mindsker antallet af herreløse killinger.
– Stopper spredningen af arvelige lidelser.
– Ingen testikeltumorer og testikelbetændelse.
– Reducering af ildelugtende urinstoffer

 

Til gengæld er der mulig risiko for overvægt ved neutralisering, så det kan være en god ide at skifte foder, da overvægt øger risikoen for bla. sukkersyge, fedtlever og ledlidelser. Den Danske Dyrlægeforening anbefaler neutralisation af både hun- og hankatte. Det skyldes, at de adfærdsmæssige problemer ved en intakt kat, er for omfattende for de fleste ejere.