Én af de udfordringer, som man som kæledyrsejer kan støde på, er persisterende eller tilbageholdte mælketænder. Både hunde og katte kan rammes af dette, men det ses langt hyppigere hos hunde, især dem af de mindre racer. De tænder, der ikke falder ud naturligt som forventet, forårsager problemer og er behandlingskrævende.
Hvad er persisterende mælketænder?
Persisterende mælketænder er tænder, der ikke falder ud på det forventede tidspunkt. Normalt forventes hvalpe og killinger at miste deres mælketænder, når de er omkring 4-6 måneder gamle.
Hvilke problemer kan persisterende mælketænder forårsage?
Persisterende mælketænder kan føre til en række sundhedsproblemer. For det første kan de forstyrre den korrekte placering af permanente tænder og føre til unormal tandsætning og bidproblemer. Disse tænder kan også skabe lommer mellem tænderne og tandkødet, hvor madrester og bakterier kan ophobes, hvilket øger risikoen for tandkødsbetændelse (gingivitis) og parodontose.
Hvornår skal man overveje behandling?
Lige så snart de permanente tænder bryder frem, bør mælketænderne være væk. Det er oftest hjørnetænderne der rammes af problemet, og lige så snart man kan se den nye tand ved siden af mælketanden, bør du kontakte din dyrlæge for en undersøgelse.
Behandling af persisterende mælketænder
Behandlingen af persisterende mælketænder indebærer kirurgisk fjernelse af de berørte tænder. Båden hunde og katte har rovdyrtænder, med dertil hørende lange rødder på tænderne (så de kan holde godt fast i deres byttedyr). Derfor kan man ikke blot ”trække” de persisterende tænder ud, og de kræver kirurgisk fjernelse. Operationen foretages under fuld bedøvelse. Foretages operationen mens de permanente tænder stadig er under frembrud, er de permanente tænder som regel overraskende hurtige til at ”finde tilbage” til deres rigtige position.