Tandproblemer hos hunde

Tandsygdomme hos hunde er meget almindeligt forekommende. Hvilken type af tandsygdom afhænger af flere ting, herunder hundens alder, størrelse samt race.
Den mest almindelige tandsygdom hos hunde er tandkødsbetændelse. Studier viser at op til 80 % af hunde over 3 år har tandkødsbetændelse. Langt de fleste hunde viser ikke tegn på at have tand- og tandkødssygdomme.
Læs også vores artikel: Tandproblemer hos hunde

Ses tandproblemer lige meget hos alle hunderacer, størrelser og aldre?

Især små hunderacer får hyppigere og hurtigere tandkødsbetændelse og parodontose. Hunde under 10 kg, og endnu mere hunde under 5 kg er overrepræsenterede. Hos disse ses der ofte allerede tandkødssygdom omkring eller før 1 års alderen.  Kortsnudede hunderacer er også mere udsatte for tandkødssygdomme og andre tilstande, da tænderne ofte sidder anderledes end normalt da ikke kun snuden men også munden er kortere. Og så er der også store forskelle imellem individer, ligesom hos mennesker hvor nogle er mere udsætte og disponible end andre. 
Større hunderacer har til gengæld oftere tandskader med flækkede, knækkede eller døde tænder da de ofte er mere kraftfulde i brugen af mund og tænder, både i leg, træning og med tyggeben og lignende. Tandskader ses ofte enten ved en synlig skadet tand, eller ved at en eller flere tænder er misfarvede (ofte i grå, blå eller gullige toner). Skadede og misfarvede tænder bør undersøges med bedøvelse og tandrøntgen hurtigst muligt så der kan behandles med operation eller anden behandling (ex. rodbehandling). 
Ligesom mennesker har hunde også to sæt tænder. Hvalpe fødes uden tænder men får deres mælketænder (28 tænder) som bryder frem mellem 3-6 ugers alderen. Mælketænderne skiftes til blivende/voksentænder (42 tænder) fra 3 ½-4 måneders alderen og ved 6-7 måneders alderen bør den have alle sine blivende tænder. Hvis ikke det er tilfældet har hvalpen tilbageholdte mælketænder som ofte kræver tandbehandling og operation hurtigst muligt. 
 
Det er ofte også hos det unge dyr at man opdager og konstatere fejlbid (ex. over- eller underbid) eller fejlstillede tænder. Disse problemstillinger kan både ses på mælketandsættet og de blivende tænder.  Tilstandene kræver ofte behandling med operation eller korrektion. Vi er opmærksomme på tandstilling ved sundhedsundersøgelser hos hvalpe og unghunde. Hvis I som ejere selv bliver opmærksomme på unormal tandstilling, bør der laves en tid til undersøgelse hurtigst muligt. 

Hvad er plak og tandsten?

Plak dannes når rester af foder blandes med spyt og bakterier, som danner en hvidlig belægning som dannes på tandoverfladen, især ved tandkødsranden. Plak dannes allerede få timer efter fodring. Hvis ikke plakken fjernes vil der i løbet af 24 timer dannes tandsten ved at plakken forkalkes af salte og mineraler fra spyttet. Overfladen på tandsten er ru og her kan bakterierne gro og formere sig hurtigt.  Plakken og bakterierne vil give tandkødsbetændelse (gingivitis) som giver rødt og hævet tandkød. Hvis man ikke får fjernet plak og tandsten og herved behandlet tandkødsbetændelsen, vil den kunne udvikle sig til den mere alvorlige parodontose. Bakterierne kan også optages i blodet hvor de kan spredes til indre organer og give anledning til sygdom og nedsat funktion.

Hvornår bør min hund få undersøgt sine tænder i bedøvelse?

Som en overordnet regel kan man sige, at hvis du oplever en (pludselig) forandring i og omkring din hunds mund eller adfærd ved, da bør du reagere.
Følgende symptomer bør man også reagere på:
  • rødt, hævet og evt. blødende tandkød
  • synlige tandstensbelægninger
  • dårlig ånde
  • skadede, løse eller manglende tænder
  • nedsat appetit
  • ændring i spisemønster, vil kun spise med den ene side af munden, vil kun spise blød mad, vil ikke længere legetøj/tyggeben
  • ømhed ved berøring

Tandkødsbetændelse (gingivitis) og parodontose

Parodontose opstår når infektionen går videre fra tandkødet og angriber de andre strukturer omkring tanden (bløddele samt knoglevæv). Over tid spreder infektionen sig så den i sidste ende giver løse tænder.  Parodontose er irreversibelt – dvs. at når det først er opstået kan det ikke længere fjernes. Man kan ‘kun’ forsøge at holde sygdommen nede og hindre den i at udvikle og sprede sig.  Når først din hund har fået parodontose, er regelmæssige tandeftersyn og tandbehandlinger i bedøvelse med tandrensning og tandrøntgen, en vigtig del af hundens pleje. Hos disse hunde er tandbørstning meget vigtigt da det er den allerbedste måde du som ejer kan gøre noget.
 
Mange hunde med parodontose mister tænder. Hvis parodontosen har udviklet sig for dybt er operativ fjernelse af tanden/tænderne den eneste behandling tilbage. Disse tænder er betændte og smertefulde, så ud over at de dagligt genere og gør ondt, udgør de en risiko for at infektionen griber over til kæben med risiko for at denne skades eller brækker, skader øjne eller næsehule eller spreder sig til indre organer. 
 

Hvad kan jeg selv gøre?

Som hundeejer er det vigtigt allerede fra starten at søge information og forberede sig på den hund man har eller vælger at få. Undersøg om din hund ift. sin race, størrelse, alder har øget risiko for specifikke tandlidelser. Hvis, da tag gerne forebyggende tiltag.
  • Start tidlig tandbørstningsrutine, gerne allerede når du får hvalpen/hunden hjem (indsæt gerne link til Tandbørstning her)
  • Bliv tryg ved at undersøge og kigge i din hunds mund.  Træn så du kan få lov at røre, undersøge og tandbørste.
  • Lær munden at kende; hvordan ser tænderne, gummerne, tungen, læberne ud? Så er det nemmere at se hvis der en dag er noget som er anderledes.
  • Børst tænder hver dag. Det er 100 % det bedste. Men det er ikke altid det lykkes. Gør dit bedste med det du og din hund kan, lidt har bedre effekt end ingenting.
  • Brug gerne tandpasta som er lavet til hunde. De findes i flere smagsvarianter og de indeholder enzymer som forebygger plak.
  • Giv gerne tørfoder som hunden tygger. Evt. kan tanddiæter benyttes.
  • Tandgodbidder/stiks er lavet til at gnubbe plak af tænderne når de gnaves i og spises. Der findes et stort udvalg og producenter. Prøv dig frem hvad der passer til din hund. En hovedregel er at hunden skal bruge min 5-7 minutter på at tygge og spise den. Hvis den er for hurtig har det ikke den store effekt.
  • Brug passende legetøj og tyggeben. Alt hvad hunden tygger i bør kunne give efter for tænderne, ellers er det tænderne som skades. Dette ses ofte med for hårde tyggeben og knogler. En god hovedregel er at det skal kunne bøjes og du skal kunne lave en mærke i med din negl.
  • Derudover findes der plakhæmmende tilskud som kan tilsættes hundens vand eller foder.
  • kontakt dyrlæge og få kigget på din hund hvis du mistænker sygdomstilstand i munden – hellere for tidligt end for sent.