Tandproblemer hos katte

 
Tandsygdomme er en meget almindeligt forekommende hos katte. Over halvdelen af alle katte over 3 år vil lide af en eller anden form for tandsygdom. Langt de fleste vil lide af resorptive læsioner (også kendt som tandresorptioner (TR) eller FORL (Feline Odontoclastic Resorptive Lesions), som ses hos mellem 30-70 % af alle katte. Næst efter kommer parodontose som ses hos ca. 15 % af alle katte.

Min kat viser ikke tegn på have ondt i munden, så er der vel ikke noget galt?

Som ved mange andre sygdomme hos kat, viser en stor del af dem ingen symptomer på at der er noget galt. 
For at kunne overleve, har katte udviklet en evne til at undertrykke og skjule smerte.
Nedenstående symptomer bør man reagere på:
  • dårlig ånde
  • katten savler
  • ændret eller nedsat appetit; spiser kun med den ene side af munden, vil kun have blød mad
  • rødme eller blødning fra tandkødet
  • løse tænder eller blottede tandrødder
  • nedsat pelspleje og kedelig pels
  • ubehag eller smerter ved berøring af ansigt og mund
  • ændring i adfærd

Ses tandproblemer lige meget hos alle katteracer, størrelser og aldre?

Det kommer an på hvilke typer af tandsygdomme vi taler om.

Tandkødsbetændelse

Tandkødsbetændelse (gingivitis) er en betændelsestilstand (rødme og hævelse) i tandkødet og er det tidligste stadie af sygdomme omkring tænderne. Tandkødsbetændelse er reversibelt – dvs. at det kan forsvinde helt igen ved den rette behandling. Ubehandlet vil tandkødsbetændelse ofte føre til parodontose eller andre tandsygdomme. Når man konstaterer tandkødsbetændelse bør en fuld status på mundhule og tænder i bedøvelse med røntgen og tandrensning foretages. Efter fuld vurdering kan evt. anden behandling samt forventet plan for fremtidige behandlingsforløb bedre planlægges. En vigtig del af behandling og forebyggelse er dagligt hjemmepleje med tandbørstning (indsæt gerne link til Tandbørstning her). 
 

Resorptive læsioner

Dette er en udbredt og velundersøgt sygdom. Til trods for dette ved man stadig ikke helt hvorfor katte udvikler sygdommen. Man ved at har katten først haft én tand med sygdommen, har den stor risiko for at få flere syge tænder med tiden.  Man ved også at hyppigheden øges med alderen, samt ved andre tandsygdomme, infektions-eller organsygdomme. Ved sygdommen opløses tænderne som følge af at nogle celler fra immunforsvaret fejlagtigt angriber og nedbryder tanden.  Ofte kan man intet se i starten af sygdomsprocessen, men når det udvikler sig kan man ofte se en rødme og hævelse i tandkødet omkring tanden. For at kunne stille diagnosen er man nød til at lave en grundig undersøgelse af tænderne inklusiv tandrøntgenbilleder. Tilstanden er smertefuld og kræver at man bortopererer de angrebne tænder.
 

Parodontose

Parodontose opstår når infektionen fra tandkødet spredes dybere og angriber de andre strukturer omkring tanden (bløddele samt knoglevæv). Over tid spreder infektionen sig så den i sidste ende giver løse tænder.  Parodontose er irreversibelt – dvs. at når det først er opstået kan det ikke længere fjernes. Man kan ‘kun’ forsøge at holde sygdommen nede og hindre den i at udvikle og sprede sig.  Når først din kat har fået parodontose, er regelmæssige tandeftersyn og tandbehandlinger i bedøvelse med tandrensning og tandrøntgen, en vigtig del af kattens pleje. Hos disse katte er tandbørstning meget vigtigt da det er den allerbedste måde du som ejer kan gøre noget.
Hvis parodontosen har udviklet sig for dybt er operativ fjernelse af tanden/tænderne den eneste behandling tilbage. Disse tænder er betændte og smertefulde, så ud over at de dagligt genere og gør ondt, udgør de en risiko for at infektionen griber over til kæben med risiko for at denne skades eller brækker, skader øjne eller næsehule eller spreder sig til indre organer. Parodontose ses hyppigere hos racekatte, især racerne Siameser, Maine Coon og British Shorthair er overrepræsenteret.  Parodontose ses i øget grad med stigende alder.  Seniorkatte over 9 år har mange gange øget risiko i forhold til katte under 3 år. 
 
Nogle katte lider af en mere alvorlig infektionsstilstand i mundhulen som kan involvere tunge, kinder, svælg og tandkød. Tilstanden kaldes for Stomatitis (eller FCGS (Feline Chronic Gingivo-Stomatitis)). Man ved ikke noget om hvilke katte der rammes, men sygdommen ses ofte hos de yngre dyr, hvor de lider af store smerter, savler og lugter fra munden. 
Traumatiske skader på tænder og kæbe ses oftest hos udekatte, og hyppigst som følge af fald eller påkørsel. 
 

Hvad kan jeg selv gøre?

Som katteejer er det er god idé at søge information omkring den kat man har eller vælger at få. Undersøg ift. race, størrelse, alder om der er øget risiko for specifikke tandlidelser. Så er du bedre forberedt og ved hvad du skal være opmærksom på.

  • Start tidlig tandbørstningsrutine, gerne allerede når du får killingen/katten hjem (indsæt gerne link til Tandbørstning her)
  • Bliv tryg ved at undersøge og kigge i din kats mund.  Træn så du kan få lov at røre, undersøge og tandbørste.
  • Lær munden at kende; hvordan ser tænderne, gummerne, tungen, læberne ud? Så er det nemmere at se hvis der en dag er noget som er anderledes.
  • Børst tænder hver dag. Det er 100 % det bedste. Men det er ikke altid det lykkes. Gør dit bedste med det du og din kat kan, lidt har bedre effekt end ingenting.
  • Brug gerne tandpasta som er lavet til katte. De findes i flere smagsvarianter og de indeholder enzymer som forebygger plak.
  • Giv gerne tørfoder som katten tygger. Evt. kan tanddiæter benyttes.
  • Tandgodbidder/snacks er lavet til at gnubbe plak af tænderne når de gnaves i og spises. Der findes et stort udvalg og producenter. Prøv dig frem hvad der passer til din kat. Husk det kun er et supplement.
  • Derudover findes der plakhæmmende tilskud som kan tilsættes kattens vand eller foder.
  • kontakt dyrlæge og få kigget på din kat hvis du mistænker sygdomstilstand i munden – hellere for tidligt end for sent.