Vaccination af kat
Hvorfor vaccinere sin kat?
Ved at vaccinere din kat, beskytter du den mod en flere alvorlige, og i nogle tilfælde dødelige, sygdomme. Killinger er fra deres fødsel immune overfor sygdomme, da de ved at die ved deres mor, får tilført en mængde antistoffer gennem mælken. Ved 11-15-ugers alderen ophører antistofferne, men ved at vaccinere katten, gør man den i stand til selv at danne de relevante antistoffer. Er killingens mor ikke vaccineret, anbefaler vi den første vaccine ved 8-ugers alderen, men ellers kan man vente til killingen er 12 uger.
Vi vaccinerer som standard imod:
- Kattesyge
- Katteinfluenza – herpes- og calicivirus
- Katteleukæmi (hvis katten også kommer ud)
Derudover vaccinerer vi i nogle tilfælde imod andre sygdomme fx rabies ved udenlandsrejse med katten
Ved enhver vaccination vil der desuden indgå en sundhedsundersøgelse af killingen/katten.
Vaccinationsforløb
Efter første vaccine ved 12 ugers-alderen, vaccineres katten igen ca. 4 uger efter for at opnå fuld beskyttelse. Herefter skal katten først vaccineres igen, når den er er fyldt 1 år. Efter 1 års vaccinen, vil katten være beskyttet mod sygdommene mellem 1 år og 3 år.
Er du i tvivl om, om din kat skal vaccineres?
Er du i tvivl om, om en vaccine er nødvendig, eller vil du vide mere ved om de mange fordele, der er ved at vaccinere din kat, er du velkommen til at kontakte Herlev Dyrehospital på 44 91 91 44 . Vi deler med glæde ud af vores faglige viden og professionelle erfaring. Kom forbi vores klinik på Herlev Ringvej 9 og giv din kat de bedste forudsætninger med en vaccination.
Er du hundeejer? Du kan også læse om hvorfor hunde skal vaccineres.