Sterilisation af kat
Ved en sterilisation af kat hjælper du både til at holde kattebestanden nede, men du beskytter ligeledes dit kæledyr mod alvorlige sygdomme. Livmoderbetændelse, kræft i æggestokke og kræft i mælkekirtler er nogle af de sygdomme, du beskytter mod ved at sterilisere din hunkat.
Hvor ofte er katte i løbetid?
Hunkatte er i løbetid cirka hver tredje uge i foråret og sommeren. Mange hunkatte ændrer adfærd i deres løbetid, som kan være generende for ejeren, såsom ”snakken” og hylen, meget kontaktsøgende og urinstrint indendørs. Hankatte opfatter desuden, når hunkatte er i løbetid, hvilket betyder, at der er stor sandsynlighed for, at katten bliver drægtig.
Hvorfor er sterilisation af kat nødvendig?
Der er mange gode grunde til at få foretaget en sterilisation af din kat. Foruden det åbenlyse, at den ikke længere kan blive drægtig, så er der en række andre fordele.
Gode grunde til sterilisation af kat:
- Du undgår at katten bliver drægtig
- Du beskytter katten mod alvorlige sygdomme
- Du undgår generende symptomer i løbetidsperioden
- Du får en mere rolig kat
- Kattens lyst til at strejfe mindskes
Sådan foregår sterilisationen
Ved sterilisation af kat bedøver vi hunkatten. Gennem hele indgrebet overvåger vi kattens hjerte, vejrtrækning, blodtryk, iltmætning og temperatur gennem en monitor, så den er i trygge hænder fra start til slut. På den måde kan vi reagere hurtigt, hvis noget går galt, hvilket mindsker risikoen ved operationen betydeligt.
Vi fjerner oftest kun æggestokkene (ovarierne), hvilket er det mest skånsomme, men i nogle tilfælde fjerner vi hele livmoderen, hvis der er forandringer på livmoderen. Stingene opløses af sig selv efter 1-2 uger, og er katten udekat, bør den holdes inde den første uge efter operationen
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om fordele ved sterilisation, eller har du spørgsmål til indgrebet, så tøv ikke med at kontakte os på telefon 44 91 91 44.
Find Herlev Dyreklinik på Herlev Ringvej 9 i Herlev.
Vi tilbyder selvfølgelig også sterilisation af hund