Åbningstider:

Man-Ons: 08:00-17:00
Torsdag: 08:00-18:00
Fredag: 08:00-17:00

Tidsbestilling:

Telefon: 44 91 91 44
Vagt: ring og følg vejledningen

Praktisk info:

Vi er medlem af Den Danske Dyrlægeforening

Livmoderbetændelse hos hund

Livmoderbetændelse opstår oftest hos tæver over 4-6 år og er en infektion i tævernes livmoder. Ofte opstår infektionen et par måneder efter hundens løbetid, og er livmoderhalsen åben viser symptomerne sig ofte ved flåd fra skeden. Flådet er enten farveløst og slimet eller gul-grønt eller brunligt. Nogle hunde er dog så gode til at holde sig rene, at du ikke når at opdage pus fra skeden. I mange tilfælde er livmodermunden lukket, og her er tilstanden farligere, da der så er risiko for, at livmoderen springer.

HOLD ØJE MED DISSE SYMPTOMER:

  • Øget tørst og jævnlige vandladninger
  • Nedsat appetit
  • Feber og opkast
  • Udspændt bug
  • Vægttab

HVAD GØR VI VED LIVMODERBETÆNDELSE?

Som dyrlæger stiller vi hos Herlev Dyreklinik diagnosen ved ultralydsscanning og en blodprøve. Ofte kan vi også konstatere livmoderbetændelse, hvis der er meget sekret fra skeden, eller hvis den forstørrede livmoder kan mærkes gennem bugvæggen.

Når vi har stillet diagnosen, er den sikreste måde at behandle tæven at sterilisere hende. Her fjerner vi æggestokke og livmoder, og således fjernes problemet helt. Ønskes der ikke operation, fx hvis tæven er en værdifuld avlstæve, kan livmoderbetændelse behandles medicinsk, men det er sjældent at behandlingen er succesfuld. Vi anbefaler altid operation som førstevalg, da det er den absolut mest sikre måde at fjerne livmoderbetændelsen.

Vi bruger vores faglige viden og mangeårige erfaring til at vurdere, om tilstanden kan behandles medicinsk, eller om operation er nødvendigt.

FÅ DEN RETTE BEHANDLING HOS HERLEV DYREKLINIK

Når du kommer til os, kan du være sikker på, at du får den rette behandling, uanset om din hund kommer med en alvorlig sygdom eller blot skal have sin årlige vaccine.

Vil du vide mere om ydelser, priser eller noget helt tredje, kan vi kontaktes på telefon 44 91 91 44 .

Herlev Dyreklinik finder du på Herlev Ringvej 9 i Herlev.