pinHerlev Ringvej 9, 2730 Herlev
phone-iconRing til Herlev Dyreklinik 44 91 91 44
Medlem af den Danske Dyrlægeforening ddd logo

Bookmark and Share

Dyrlæger

På Herlev Dyreklinik modtager vi gerne henvisning af patienter til videre udredning og behandling fra andre dyrlæger.
Vi tilbyder en lang række behandlinger fra avanceret bløddelskirurgi til ortopædiske operationer.
Dyrlæger som har henvist patienter vil altid modtage en epikrise, ligesom man som henvisende dyrlæge altid er velkommen til at ringe og diskutere patienter.
Ring til vores normale telefonnummer 44919144. Journaler til henvisning sendes på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. (eller fax 44 222 223)

Klienter

Hvis du ønsker at få behandlet dit kæledyr på Herlev Dyreklinik, så kan du kontakte og derefter bede din dyrlæge sende journalen hertil. Så vil vi aftale tid til konsultation og det videre forløb. Vi vil derfter give besked tilbage til din egen dyrlæge.
Ring til vores normale telefonnummer 44919144 og aftal en tid eller bed om at blive ringet op af en dyrlæge.

Kemisk kastration er et alternativ til en kirurgisk kastration. Det kan man vælge hvis ens hund er sund, rask og kønsmoden. Kemisk kastration foregår ved at lægge et implantat ind under huden på hunden med en tyk nål. Implantatet frigiver løbende et stof som fører til at hunden bliver midlertidigt infertil, dvs. at den ikke kan få hvalpe. Derudover dæmpes hanlig adfærd i nogle tilfælde. Stoffet virker ved at nedregulere produktionen af sædceller og de hanlige kønshormoner, herunder testosteron. Effekten holder i gennemsnitligt 6 eller 12 måneder afhængigt af hvilket implantat der vælges, hvorefter et nyt implantat skal ilægges, hvis man ønsker at bibeholde den kemiske kastration.

Du skal som ejer være opmærksom på, at der først er effekt af implantatet efter 4-6 uger. Er formålet med implantatet at sætte hanhunden sammen med ikke steriliserede tæver, bør man derfor vente min. 6 uger med dette. Er det en tæve i løbetid, som din hanhund skal gå sammen med, anbefales det at vente 8 uger med at sætte dem sammen. De fleste hanhunde vil ikke have levedygtig sæd tilbage efter 6 uger, men det er set i enkelte tilfælde. Kemisk kastration kan også anvendes til kønsmodne ildere.

Skal din hund kemisk kastreres?


En kemisk kastration kan være en god idé hvis du har en hanhund og ikke lige nu ønsker hvalpe, men måske vil have det i fremtiden. Du skal dog være opmærksom på, at der er en risiko for, at din hund forbliver steril, selv efter at implantatet er stoppet med at virke. Det kan også være en god idé hvis du overvejer at kastrere din hanhund grundet uønsket adfærd, men gerne vil vide inden, om der vil være en effekt. Det er ikke altid, at en kirurgisk kastration vil lede til den ønskede dæmpning af uønsket adfærd, hvorfor man kan afprøve effekten via en kemisk kastration inden man vælger kirurgisk kastration. Desværre kan man ikke udelukke, at en kirurgisk kastration vil have en effekt, blot fordi den kemiske kastration ikke har det, men man får ofte en effekt, der svarer til en kirurgisk kastration. Uønsket adfærd kan eks. være aggressivitet og dominans overfor dig, andre mennesker eller andre dyr, eller det kan være at din hund "springer" på ting i hjemmet, andre dyr eller mennesker.
Hvad kan du forvente?

Du kan efter en kemisk kastration forvente, at din hund efter 4-6 uger ikke længere er i stand til at gøre hunhunde drægtige. Er formålet med den kemiske kastration at fjerne uønsket adfærd, skal du være opmærksom på, at det ikke har en effekt på alle hunde. Det er forskelligt fra hund til hund om den uønskede adfærd forsvinder, idet den hos nogle hanhunde kan være blevet så meget en vane, at det ikke længere har en effekt af dæmpe de hanlige kønshormoner, der nok i første omgang var årsagen. Der er altså ingen garanti for, at en kastration, hverken kemisk eller kirurgisk, vil have den ønskede effekt. Kemisk kastration er på længere sigt dyrere end en kirurgisk kastration.

Der kan i de første par uger efter at implantatet er blevet lagt ind under huden ses en lokal hævelse i området. Derudover skal du forvente at din hunds testikler vil blive mindre i den periode, hvor implantatet virker. Kastrerede hanhunde har lettere ved at blive tykke end ikke-kastrerede hunde, og du kan med fordele nedsætte din hunds fodermængde i perioden, hvor implantatet har effekt, for at modvirke en vægtforøgning.

Loppeangreb hos hunde


Lopper kan være et stort problem hos hunde, og give dig som ejer mange frustrationer, hvis din hund bliver ramt. Er dit kæledyr først ramt af lopper, tager det omkring et halvt år, før dit kæledyr og dit hjem er helt fri for lopper igen. Det er derfor en rigtig god idé at forebygge loppeangreb, så de aldrig helt når at få fodfæste i dit hjem eller på din hund. Der findes heldigvis flere mulige behandlinger på markedet, som du kan bruge til at beskytte dit kæledyr og dit hjem imod loppeangreb.

Hvad er lopper, og hvordan spreder de sig?


Loppen er det, der hedder en ektoparasit, hvilket vil sige at den lever på overfladen af os og vores kæledyr. Den type loppe, der oftest findes hos hunde, hedder Ctenocephalides felis felis, og stammer oprindeligt fra katte - den kaldes derfor også for katteloppen, og kan også smitte til kat. Den kan ikke leve på os mennesker, men kan dog godt bide mennesker. Har man en hund med lopper, kan man derfor risikere at blive bidt af lopperne, men uden at de bliver på en. Man vil typisk opleve bid som noget, der minder om insektstik. Katteloppen er meget genstridig at komme af med, da det kun er de voksne lopper, som findes på dit kæledyr. Indtil loppen er voksen lever den ikke på hunden, men i miljøet omkring hunden. Lopperne smitter til og fra miljøet de steder, hvor din hund opholder sig. Det kan eks. være i hundekurven eller i gulvtæppet, men også i din seng, hvis hunden opholder sig der ind i mellem. Man kan også risikere, at lopperne findes i de udearealer, hvor hunden kommer, og det vil typisk være her, at lopperne stammer fra. Selvom din hund ikke har kontakt til andre hunde, er der altså stadig en risiko for, at den kan blive smittet, og dermed tage lopper med hjem til dig og andre eventuelle kæledyr. Faktisk er det sjældent, at lopperne forlader den hund, som de allerede bor på, for at hoppe over på en anden hund - selv ved direkte kontakt. Typisk hopper lopperne af for at lægge æg. Æggene klækker så, og når den samme eller en anden hund kommer forbi, springer lopperne på dem.

Loppeallergi


Nogle hunde reagerer meget kraftigt på den afføring, som lopperne efterlader i deres pels. Det resulterer i en allergisk reaktion, hvor hunden slår ud over hele kroppen, men især på ryggen. Loppeallergi klør enormt meget, og har din hind først udviklet allergi, skal der kun få lopper til igen at udløse en hudreaktion. Den vigtigste behandling imod loppeallergi er derfor at sørge for, at ens hund slet ikke kommer i kontakt med lopper.

Forebyggelse af loppeangreb


Da lopper kan være meget svære at komme af med, anbefaler vi at du forebygger i stedet for at behandle, når din hund allerede har fået lopper - både for din og din hunds skyld.

Der findes flere forskellige midler, som kan anvendes imod lopper. Nogle af dem virker også imod flåter, og kan være gode at vælge for dig, hvis din hund eks. kommer meget i skovområder, eller steder med anden tæt bevoksning. Der findes pipetter, som gives i nakken på hunden (Pour on), og derfra spreder sig til hele huden. Effekten af disse er typisk 8 uger, men det varierer fra produkt til produkt. Ulempen ved pipetterne er, at din hund typisk ikke må blive våd i en periode efter at den er givet, ligesom nogle ejer kan opleve, at deres hund får en lokal reaktion på det sted, hvor de har givet pipetten. Alternativt findes der midler, som gives i tablet form, og som holder 1 - 3 måneder. Alle disse midler er dog pt. på recept. Kom derfor ned og tal med os, hvis det er noget, som du er interesseret i til dit kæledyr.

Hvis uheldet er ude


Hvis din hund er blevet smittet med lopper, skal du som ejer være klar over, at det er en langvarig process at komme af med dem igen. I gennemsnit tager det et halvt år, før man er helt fri for lopperne, og det er kun, hvis man sørger for at behandle sin hund med de forebyggende midler i denne periode, samt sørger for grundig rengøring på ugentlig basis af de steder, som muligvis kan være smittekilden. Sengetøj og lignende skal vaskes ved høj temperatur, så eventuelle loppeæg ikke overlever. Har du tæpper i hjemmet, skal disse bankes udenfor. Hundekurve og lignende skal rengøres grundigt, eller simpelthen smides ud og erstattes med nyt. Har du andre hunde eller katte i hjemmet, er det vigtigt at de også behandles, da de kan være kilden til smitten.

Hvis du er noget, som du er i tvivl om eller har spørgsmål om forebyggelse og behandling af loppeallergi, er du velkommen til at kontakte os på klinikken.


Loppeangreb hos katte


Lopper kan være et stort problem hos hunde, og give dig som ejer mange frustrationer, hvis din hund bliver ramt. Er dit kæledyr først ramt af lopper, tager det omkring et halvt år, før dit kæledyr og dit hjem er helt fri for lopper igen. Det er derfor en rigtig god idé at forebygge loppeangreb, så de aldrig helt når at få fodfæste i dit hjem eller på din kat. Der findes heldigvis flere mulige behandlinger på markedet, som du kan bruge til at beskytte dit kæledyr og dit hjem imod loppeangreb.

Hvad er lopper, og hvordan spreder de sig?


Loppen er det, der hedder en ektoparasit, hvilket vil sige at den lever på overfladen af os og vores kæledyr. Den type loppe, der oftest findes hos katte, hedder Ctenocephalides felis felis, og kaldes også for katteloppen. Katteloppen er dog også den type loppe, som findes hos hunde, så har du både hund og kat, kan du godt risikere, at de smitter hinanden med lopper. Den kan ikke leve på os mennesker, men kan dog godt bide mennesker. Har man en kat med lopper, kan man derfor risikere at blive bidt af lopperne, men uden at de bliver på en. Man vil typisk opleve bid som noget, der minder om insektstik. Katteloppen er meget genstridig at komme af med, da det kun er de voksne lopper, som findes på dit kæledyr. Indtil loppen er voksen lever den ikke på katten, men i miljøet omkring. Lopperne smitter til og fra miljøet de steder, hvor din kat opholder sig. Det kan eks. være i kurven eller i gulvtæppet, men også i din seng, hvis din kat opholder sig der ind i mellem. Man kan også risikere, at lopperne findes i de udearealer, hvor katten kommer, hvis den er udekar, og det vil typisk være her, at lopperne stammer fra. Selvom din kat ikke har kontakt til andre katte, er der altså stadig en risiko for, at den kan blive smittet, og dermed tage lopper med hjem til dig og andre eventuelle kæledyr.

Forebyggelse af loppeangreb


Da lopper kan være meget svære at komme af med, anbefaler vi at du forebygger i stedet for at behandle, når din kat allerede har fået lopper - både for din og din kats skyld.

Der findes flere forskellige midler, som kan anvendes imod lopper. Nogle af dem virker også imod flåter, og kan være gode at vælge for dig, hvis din kat er udekat og kommer meget i skovområder, eller steder med anden tæt bevoksning. Der findes pipetter, som gives i nakken på katten (Pour on), og derfra spreder sig til hele huden. Effekten af disse er typisk 8 uger, men det varierer fra produkt til produkt. Ulempen ved pipetterne er, at din kat typisk ikke må blive våd i en periode efter at den er givet, ligesom nogle ejer kan opleve, at deres kat får en lokal reaktion på det sted, hvor de har givet pipetten. Alternativt findes der midler, som gives i tablet form, og som holder 1 - 3 måneder. Alle disse midler er dog pt. på recept. Kom derfor ned og tal med os, hvis det er noget, som du er interesseret i til dit kæledyr.

Hvis uheldet er ude


Hvis din kat er blevet smittet med lopper, skal du som ejer være klar over, at det er en langvarig process at komme af med dem igen. I gennemsnit tager det et halvt år, før man er helt fri for lopperne, og det er kun, hvis man sørger for at behandle sin kat med forebyggende midler i denne periode, samt sørger for grundig rengøring på ugentlig basis af de steder, som muligvis kan være smittekilden. Sengetøj og lignende skal vaskes ved høj temperatur, så eventuelle loppeæg ikke overlever. Har du tæpper i hjemmet, skal disse bankes udenfor. Kurve og lignende skal rengøres grundigt, eller simpelthen smides ud og erstattes med nyt. Har du en udekat, kan du næppe eliminere smittekilder udendørs, og så er forebyggelse meget vigtig, også efter at du tilsyneladende er kommet af med loppeproblemet.

Hvis du er noget, som du er i tvivl om eller har spørgsmål om forebyggelse og behandling af loppeallergi, er du velkommen til at kontakte os på klinikken.
Angiostrongylus vasorum (A. vasorum) er det latinske navn for fransk hjerteorm. Det er en lille parasit, som kan smitte hunde (og ræve), der indtager snegle. Fransk hjerteorm er ikke et problem hos katte og kan heller ikke smitte til mennesker.
Hvordan smitter Angiostrongylus vasorum?

Den franske hjerteorm smitter ikke direkte mellem hunde, men har en såkaldt indirekte livscyklus, der betyder, at den skal igennem en mellemvært (en snegl) for at kunne udvikle sig til det smittefarlige larvestadie L3. Efter indtagelse af sneglen, vil larverne bevæge sig gennem blodkarrene op til hjertet, hvor de etablerer sig. De nu voksne orm begynder æglægningen og æggene føres via blodet ind i lungernes små blodkar. Her klækkes de til det første larvestadie L1, der borer sig ind i lungevævet, hostes op og synkes ned i maven. Herefter vil de udskilles via hundens afføring. Når en snegl spiser af afføringen, optages larverne og disse udvikler sig til de infektive L3, og så kan cyklus starte forfra.

Trods deres lille størrelse, kan ormene lave stor skade i hunden, især i lungerne, hvor både æg, larver og de voksne orm skaber en kraftig reaktion i vævet. Der er også risiko for at der skabes blødningsforstyrrelse, pga. kroppens reaktion på ormene.
Er min hund inficeret?

Hunde smittet med A. vasorum kan udvise en lang række symptomer som oftest stammer fra lungerne. Det kan være i form af hoste, nedsat lyst til motion og vejrtrækningsproblemer. Der ses også mere uspecifikke symptomer som vægttab, nedsat ædelyst, diarré eller, i de mest alvorlige tilfælde, problemer med at koagulere (stivne) blodet, så der ses blødninger på slimhinderne eller overdreven blødning fra selv små sår. Der kan også ses neurologiske forstyrrelser, som f. eks. Nedsat balanceevne.

Alle hunde kan i princippet blive inficerede med A. vasorum, men nogle hunde er i større risiko end andre. For at blive inficeret, skal hunden indtage en snegl. Dette sker både med vilje eller ved et uheld, når hunden æder græs, drikker fra vandpytter, spiser ting, de finder udendørs eller hvis sneglene fx sidder på hundens legetøj. Derfor smittes unge hunde oftest, da de naturligt er meget nysgerrige og undersøger ting med munden. Udbredelsen af A. vasorum er også forskellig i Danmark, men i Københavnsområdet og på det meste af Sjælland er vi desværre hårdt ramt.
Hvordan stilles diagnosen?

Ud fra den kliniske undersøgelse og sygdomshistorien, kan dyrlægen få mistanke om, at din hund er smittet med A. vasorum. Vi kan her på Herlev Dyreklinik undersøge for A. vasorum på to måder; enten ved en blodprøve eller ved at undersøge afføringsprøver fra 3 på hinanden følgende dage.

Blodprøven kan med stor sikkerhed vise, at der er en infektion med A. vasorum, da den måler antistoffer i blodet. Det er først ca. 9 uger efter infektionen, at man kan måle disse.

Ved den anden metode undersøger man afføringsprøver fra 3 dage ved en såkaldt Baermann test. Her kan man se larverne ved mikroskopi. Denne test kan være positiv lidt før blodprøven, men da larverne udskilles med meget svingene intervaller, er den knapt så sikker som blodprøven.
Hvordan er min hunds fremtid, hvis den er smittet?

Heldigvis kan infektionen, hvis den opdages i tide, behandles relativt nemt, og hundens chancer for at komme sig helt, er gode. Det kan dog, i visse tilfælde, være en god ide, at tage et røntgenbillede af hundens lunger og hjerte, for at vurdere omfanget af skade på vævet, og dermed kunne tilrettelægge den bedste behandling for din hund.

Hvis din hund tidligere har haft fransk hjerteorm, ses det jævnligt at de bliver smittet igen, da denne hund har såkaldt risikoadfærd. Derfor kan det være en god ide at tjekke hunden for smitte en gang om året, fx i forbindelse med det årlige sundhedseftersyn.

Nyt fra klinikken

Pendlerdyrlæge - dyrlæge mens du er på arbejde

Det kan være svært at nå dyrlægen og få en normal hverdag til at hænge sammen.
Derfor kan rutinebehandlinger og undersøgelser nogle gange blive udskudt mere end godt er.
Udnyt at du arbejder i nærheden af Herlev og at Herlev er let at komme til fra motorvejsnettet! Læs mere …

Vores nye dyrlæge, Katie Svane Lindhe


Dyrlæge Katie Svane Lindhe

Katie er uddannet fra den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i 2006 og hun har arbejdet på flere store klinikker siden hun blev uddannet.
Hun har opnået stor erfaring indenfor almen praksis, kirurgi og tandkirurgisk arbejde og er dygtig til kaniner og kanintænder.
Katie har de seneste år været at finde på Vangede Dyreklinik, men er startet på Herlev Dyreklinik pr 1. oktober 2017.

Vi er superglade for at byde Katie velkommen.

Kristian og Thea

Nu kan du få svar på blodprøve samme dag!

Vi har fået nye moderne blodanalyseapparater på klinikken, og kan derfor undersøge dit kæledyrs blodprøve og få svar samme dag.

Vi er godt i gang med at bruge disse skønne apparater, og glæder os over også at kunne tilbyde denne service til dig, hvis behovet skulle opstå.


Du kan få lavet en hæmatologisk undersøgelse på dit kæledyrs blod, hvor vi ser på røde og hvide blodlegemer.
Du kan også få lavet en biokemisk undersøgelse hvor vi ser på andre af blodets indholdsstoffer. Det kan for eksempel være urinstof eller andet som man kan bruge til at undersøge nyrernes funktionsevne.

Bestil tid hos dyrlægen? Ring 44 91 91 44 eller klik på knappen.

© 2015 Herlev Dyreklinik

Herlev Ringvej 9 - Tlf: 44 91 91 44 - CVR 32048161