Har du gåpåmod, ordenssans, er glad for at give en god service til kunderne, og kan du holde overblikket også i travle situationer? Så er en elevplads på Herlev Dyrehospital måske sagen?

Det er en fordel, hvis du tidligere har haft kundekontakt, og f.eks. har stået i en butik eller lignende, men det er ikke et krav. Herudover er solid boglig ballast, fx i form af en studentereksamen, er også en fordel.

Herlev Dyrehospital er en moderne dyreklinik i fortsat udvikling. Klinikken råder bl.a. over digital røntgen, tandrøntgen, ultralydsscanner, blod-og urinanalyseapparater, udstyr til kikkertoperationer, laser, broncho- og rhinoskop og en CT-scanner.

Vi lægger vægt på et hyggeligt arbejdsklima og høj faglighed. Vores kunder er glade for at komme i klinikken og det er vigtigt at du vægter at fastholde den gode kundeservice.

Det tager lige godt 3 år at blive uddannet til veterinærsygeplejerske, og du vil under uddannelsen få en bred erfaring med faget. Du kan læse mere om uddannelsen på Hansenbergs hjemmeside.

Send din ansøgning til: elev@herlevdyreklinik.dk senest søndag d. 2. april 2023. Har du yderligere spørgsmål kan de rettes til ovennævnte e-mail.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.