Korsbåndsoperation til hund
Som dyrlæge med mange års erfaring med korsbåndsoperation til hunde, er vi eksperter i at vurdere, om der er tale om korsbåndsruptur. Korsbåndet er de ledbånd, der ligger inde i knæleddene, og ofte er det de forreste korsbånd, der bliver skadet. Halthed er et typisk symptom på et sprunget korsbånd, men i mange tilfælde, kan din hund gå med et delvist overrevet korsbånd. I disse tilfælde, vil hunden bruge bagbenet mindre og undgå at træde helt igennem for at aflaste skaden. Ofte opstår skader på korsbåndet som følge af længere tids nedbrydning og ikke som en pludselig skade, som man ofte ser ved mennesker. Dette kan ofte afhjælpes med en korsbåndsoperation.
Vi benytter de bedste metoder
Hos Herlev Dyreklinik benytter vi os af de nyeste metoder og teknikker, når det kommer til korsbåndsoperation til hunde. Vi vurderer altid hver enkel skade individuelt og vurderer, hvad der er bedst for hunden.
TPLO-metoden er en teknik, hvor dyrlægen ændrer på anatomien i knæleddet, ved at placere en metalplade og skruer. Det gør det skadede knæ mere stabilt. Nogle gange vurderes det desuden nødvendigt at erstatte korsbåndet med en sutur for at stabilisere knæet yderligere mod løshed.
VetLig-metoden er en teknik, hvor det overrevne korsbånd erstattes med et kunstigt ligament. Ligamentet sættes på korsbåndet naturlige placering inde i knæet. Det baseres på en metode der har været anvendt på mennesker i flere år, især i Frankrig. Denne metode er blevet forfinet over de seneste år og er de seneste år blevet anvendt til hunde med succes.
Tight Rope metoden er en anden teknik og en mindre invasiv operationsmetode, der stabiliserer knæleddet. Her monteres et kunstigt ligament på lårben og skinneben. Ligamentet har til formål at stabilisere knæledet, så det kan hele uproblematisk.
Genoptræning efter en korsbåndsoperation
Efter operationen vejleder vi i korrekt genoptræning og du får tilbudt et forløb med en fysioterapeut, så hunden snart kan få fuldt udbytte af sin korsbåndsoperation. Genoptræning har til formål at reducere behovet for smertestillende samt at styrke knæleddet, så forløbet bliver så kort som muligt.
Vil du vide mere om korsbåndsoperation til hunde, er du velkommen til at kontakte Herlev Dyreklinik på 44 91 91 44. Vi er beliggende på Herlev Ringvej 9 i Herlev.